Søvnproblemer

Mirakelhormonet[/u Sådan blev Melatonin beskrevet, da præparatet blev lanceret i 1993. "Daglig indtagelse kan forlænge livet!" -udtalte en af de førende forskere indenfor området, amerikaneren Russel Reiter. Han konstaterede: "Jeg ønsker at dø ung - så sent som muligt!" Hvorvidt Melatonin besidder sådanne egenskaber må komme an på en prøve, men det er uomtvisteligt, at ved at styrke immunforsvaret, eliminere de skadelige frie radikaler og sørge for at få en god søvn, er det muligt at undgå en lang række sygdomme og derved skabe et bedre og længere liv. Melatonin produceres i hjernens koglekirtel. Kroppens egen produktion er på sit højeste i 6 års alderen, falder brat ved puberteten og mindskes herefter med årene.
Følgevirkningerne af kroppens nedsatte Melatonin-produktion er:
 Døgnrytme-forstyrrelser
 Søvn-forstyrrelser
 Dårligt immunforsvar
 Flere alderdomsrelaterede sygdomme og infektioner til følge
Det indre ur Vi har et indre ur med en døgnrytme på ca. 24½ time. Melatonin regulerer dette ur og fortæller, hvor på døgnet vi befinder os, og hvornår det er tid at gå til ro.
Hos flere dyrearter viser forsøg, at et Melatonin-tilskud kan få dyrene til at skifte fra sommer- til vinterpels. Dvs. Melatonin regulerer ikke blot døgnrytmen, men hele årsrytmen.
Det er dagslys, der styrer produktionen af Melatonin. Når lyset rammer øjets nethinde sendes nerveimpulser til koglekirtlen, der transformer denne information til et signal i form af en natlig Melatonin-sekretion. Får vi ikke nok sollys i løbet af dagen, eller sover vi ikke i total mørke om natten, nedsættes vores naturlige Melatoninproduktion.
Om vinteren oplever mange vinterdepression, som følger af for lidt dagslys. Manglende lys om dagen betyder nemlig, at Melatoninproduktionen ikke stopper i løbet af dagen. Det er vigtigt at Melatoninproduktionen kun sker om natten, ligesom tilskud i form af tabletter kun sker ved sengetid, da kroppen ellers får ubalance i døgnrytmen og kommer i underskud af Serotonin (lykkehormonet).
Voksnes søvnproblemer 10-15 procent af alle mennesker lider af søvnbesvær. 40 procent af alle voksne benytter jævnligt sovemedicin. Nogle kan ikke falde i søvn og ligger og vender og drejer sig i sengen. Andre vågner flere gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen. Ikke mindst ældre har problemer med at sove igennem. Desuden bliver mange mænd yderligere forstyrret i deres søvn, fordi de skal op at lade vandet. Patienter, som indtager antidepressiv medicin, kan ligeledes få ødelagt deres søvn. Der udskrives store mængder sovemedicin, de såkaldte Benzodiazepiner. De har alle det til fælles, at de fremkalder en tilstand, der ligner normal søvn. Men virkningen holder sig indtil medicinen er helt ude af kroppen. De giver ikke en optimal søvn men sløver og bedøver organismen. Benzodiazepinerne har en uhensigtsmæssig bivirkning; de er vanedannende og får organismen til at kræve større og større doser, samtidig med den ødelægger den nødvendige REM-søvn.
Den vigtige REM-søvn Det væsentlige ved søvn er REM-søvnen (Rapid Eye Movements, dvs. hastige øjenbevægelser - en af søvnens to bevidsthedstilstande). Den sørger for, at vi vågner udhvilede. Vi opnår ikke den tilstand ved indtagelse af gængs sovemedicin. Melatonin afhjælper problemet ved at forøge REM-søvnen. Som en sidegevinst kommer vi også til at drømme mere. Melatonin kan i flere tilfælde erstatte den almindelige sovemedicin, fordi søvnkvaliteten forstærkes som følge af REM-søvnen. Sammenligner man gængs sovemedicin med Melatonin, er sovemedicinen en nødløsning. Melatonin er ikke vanedannende og har ingen kendte bivirkninger selv ved store doser efter længere tids indtagelse.
Blinde opnår døgnrytme Melatonin anvendes i vid udstrækning til behandling af blind fødte, blinde og blindblevne, idet lyset er en væsentlig faktor ved opretholdelse af normal døgnrytme. Mange blinde har problemer, fordi de ikke oplever, hvornår det er dag, og man er frisk, og hvornår det er nat, og man skal sove.
Skifteholdsarbejde og kræft Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i 2007 at en række internationale undersøgelser har skabt tilstrækkelig dokumentation for at natarbejde i mere end 20 år øger risikoen for brystkræft med ca. 40% Siden da har 39 danskere fået anerkendt deres brystkræft som en arbejdsskade. LÆS MERE HER! Forskere mener det skyldes mangel på Melatonin, da kroppens egen produktion også her er nedsat pga. manglende sollys om dagen.
Immunforsvaret og kræft Personer med et svækket immunforsvar er mere udsatte for sygdomme og infektioner og dårligere rustet inden og efter en eventuel operation. Et svækket immunsystem kan skyldes daglig indtagelse af medicin, ernæringsmæssige ubalancer, påvirkning fra røg, miljøgifte m.fl.
Melatonin har i den forbindelse vist sig som et overlegent præparat til at styrke immunforsvaret, og der er i dag blandt forskere bred enighed om, at en øget forekomst af Melatonin spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af kræft, idet Melatonin: ● er en kraftig antioxidant, som neutraliserer skadelige frie radikaler ● øger optagelsen af andre antioxidanter som f.eks. C- og E-vitaminer ● stimulerer en række antioxidanter og enzymer ● har en vis betændelseshæmmende effekt ● aktiverer immunsystemets T-lymfocytter (hvide blodlegemer) ● øger et nedsat blodpladeantal ● hæmmer den østrogenproduktion, som mange kræftsvulster er afhængige af ● forøger effekten af kemoterapi ● reducerer kemoterapiens skadelige bivirkninger
Indtagelse af Melatonin i forbindelse med jetlag
HVORFOR? Ved at tage Melatonin indstilles kroppens døgnrytme. Idet tabletterne indtages fortæller du kroppen, at nu er det midnat.
HVOR MEGET? 1 mg per tidszone HVORNÅR? Melatonin indtages første gang på det tidspunkt, der svarer til sengetid (kl. 24) på ankomststedet.
HVORDAN? Når du sætter dig ind i flyet, stiller du dit ur, så det følger tiden på ankomststedet. Første gang klokken bliver 24 midnat (på ankomststedet) indtages Melatonin. Det kan altså enten være ombord på flyet eller efter ankomsten, alt efter hvornår på døgnet du rejser.
Den videnskabelige indsats I det føderale amerikanske bibliotek, The National Library of Medicine, det største fagbibliotek i verden, findes der over 11.000 videnskabeligt dokumenterede undersøgelser af Melatonin, heraf mere end 850 som alene omhandler Melatonin og kræft. En epokegørende undersøgelse fra 1999 giver svaret på, hvorfor Melatonin virker hæmmende på kræftcelledeling. Man havde hidtil vidst, at Melatonin kunne hindre kræft i at sprede sig (metastasere) og i visse tilfælde fjerne kræftcellerne. Men man vidste bare ikke hvorfor. Undersøgelsen fra 1999 påviste Melatonins vigtige indflydelse. For at kræftceller kan vokse, skal de have et signalmolekyle. Ved et ekstra tilskud af Melatonin, optager kræftcellerne Melatonin og blokerer for signalmolekylet og den dermed fortsatte celledeling. I nogle tilfælde »udsultede« Melatonin kræftcellerne fuldstændig. Denne undersøgelse er foretaget af den internationalt kendte amerikanske forsker, David E. Blask. I mere end 30 år har han forsket i Melatonin og gjort de mest epokegørende opdagelser. Hans videnskabelige arbejde blev i efteråret 1999 præsenteret på konferencen "Health Trends 2000" i København, arrangeret af Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin.
Videnskabelige undersøgelser har vist at Melatonin: ● forbedrer søvnen (øger REM-søvnen) ● regulerer døgnrytme-forstyrrelser og modvirker gener af jetlag og skifteholdsarbejde ● styrker immunsystemet ● hæmmer kræftcellers udvikling ● modvirker aldring
Ren Melatonin Der er ingen grund til at tilsætte andre indholdsstoffer som f.eks. B-vitamin, da kroppen har meget nemt ved at optage Melatonin. Sådanne tilsætninger har ofte med producenters eksklusivaftaler om produktion til forskellige leverandører at gøre. Ren Melatonin, som ikke er tilsat andre former for vitaminer eller mineraler, kan uden problemer kombineres med eventuelle andre kosttilskud. Bivirkninger og sikkerhed Melatonin regnes for et sikkert og gennemprøvet præparat. Man har ved forsøg ikke registreret bivirkninger på trods af, at forsøgspersonerne over en længere periode indtog totusinde gange den normale dagsdosis. En undersøgelse blandt 1400 kvinder med en daglig indtagelse på 75 mg i fire år har heller ikke resulteret i nogen former for bivirkninger. Nogle producenter tilsætter dog Laktose, hvilket man bør være opmærksom på, skulle man være laktoseintollerant. Modsat gængs sovemedicin er Melatonin ikke vanedannende. Hvem bør undgå Melatonin? Melatonin anbefales ikke til gravide, ammende eller børn og unge under 18 år, medmindre det sker efter lægens anvisning. På nuværende tidspunkt ikke er muligt at give et entydigt svar på Melatonins effekt på knoglemarvskræfttyper, da man endnu ikke har testet systematisk for dette hos mennesker.
Melatonin øger immunaktiviteten, og der er nogle få dyrestudier, som kunne tyde på, at leukæmi påvirkes i negativ retning, men der er også data, som tyder på at Melatonin har den modsatte effekt. Indtil man ved mere, bør patienter med knoglemarvskræfttyper som leukæmi, Hodgkins sygdom, lymfoma eller myelomatose derfor ikke anvende Melatonin.
Det er heller ikke muligt at give et entydigt svar på Metatonins effekt i forbindelse med alvorlige sindssygdomme eller patienter som tager midler mod depression. I visse tilfælde forværres tilstanden og i andre tilfælde forbedres den.
Patienter, som tager Warfarin, bør ikke anvende Melatonin, da der er begrænset erfaring med kombinationen af disse to præparater.